Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder

Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr

Kan jeg forlænge min opholdstilladelse?

Du kan ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse på Færøerne som medfølgende familiemedlem, hvis dit familiemedlem (hovedpersonen):

  • har en gyldig opholdstilladelse og har fast bopæl på Færøerne, eller
  • har fået forlænget sin tilladelse som arbejdstager.  

Du kan indgive din ansøgning om forlængelse tidligst 2 måneder og senest 1 måned før din nuværende opholdstilladelse udløber. 

Du har ret til at blive på Færøerne, mens din ansøgning om forlængelse behandles.

Krav til din forsørgelse

Hvis du indgiver en ansøgning om forlængelse af din opholdstilladelse på Færøerne som medfølgende familiemedlem til en hovedperson, der arbejder på Færøerne (dog ikke hvis hovedpersonen har opholdstilladelse efter Sportsaftalen), skal du kunne dokumentere, at hovedpersonen kan forsørge dig.

Hovedpersonen skal dokumentere at have:

  • 34.716,12 kr. i bruttoindkomst om måneden, hvis du er ægtefælle eller fast samlever. 
  • 39.797,37 kr. i bruttoindkomst om måneden, hvis du er ægtefælle eller fast samlever og I har et mindreårigt barn som også skal til Færøerne som medfølgende familiemedlem. Der tillægges 1.248,25 kr. pr. yderligere barn op til maksimalt 4 børn. 
  • 28.317,70 kr. i bruttoindkomst om måneden, hvis du er et mindreårigt barn. Der tillægges 3.186,58 kr. pr. yderligere barn op til maksimalt 4 børn.

De fastsatte beløb gælder for hele 2023. Beløbene reguleres delvist af lønudviklingen i Føroya Arbeiðarafelagos (Færøernes arbejdstagerforenings) overenskomst for ufaglærte og delvist 1. januar hvert år efter satsreguleringsprocenten fastsat i henhold til Løgtingslóg um javningarprosent til almannaveitingar (Lagtingslov om reguleringsprocent for sociale ydelser).

 

Du skal vedlægge hovedpersonens aktuelle ansættelseskontrakt og hovedpersonens lønsedler for de seneste 3 måneder.

Hvis du har indgivet din første ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager på Færøerne efter 2. september 2023, er du i din ansøgning om forlængelse også omfattet af betingelsen om at dokumentere, at din hovedperson kan forsørge dig.

Hvis du har indgivet din første ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager på Færøerne før 2. september 2023, er du i din ansøgning om forlængelse ikke omfattet af betingelsen om at dokumentere, at din hovedperson kan forsørge dig.

Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en tilladelse som medfølgende familiemedlem på Færøerne? – og hvad må du ikke?

En tilladelse som medfølgende familiemedlem giver dig ret til at arbejde under dit ophold på Færøerne.

En opholdstilladelse giver dig ret til at opholde dig på Færøerne i den periode, din og dit familiemedlems opholdstilladelse er gyldig.

Du må ikke opgive din færøske adresse eller opholde dig i udlandet i længere tid, end hvad din tilladelse giver dig ret til. Gør du det, kan din opholdstilladelse bortfalde. Det betyder, at du ikke længere må opholde dig på Færøerne.  

Har du boet lovligt på Færøerne i under to år, kan du opholde dig uden for Færøerne i op til 6 måneder. 

Har du en opholdstilladelse med henblik på varigt ophold og har boet lovligt på Færøerne i mere end to år, eller har du permanent opholdstillade, kan du opholde dig uden for Færøerne i op til 12 måneder.

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet, fx hvis du bliver udstationeret for din virksomhed i en periode, kan du søge om dispensation fra bortfald.

Ophold i Danmark eller Grønland regnes som ophold i udlandet.

Under dit ophold skal du kunne forsørge dig selv og din familie. Du må ikke modtage offentlige ydelser. 

Hvis du eller et familiemedlem modtager offentlige ydelser under dit ophold, kan din tilladelse blive inddraget - og du vil miste retten til at være på Færøerne.

Hvor længe kan jeg være på Færøerne?

Du kan normalt forlænge din tilladelse til at opholde dig på Færøerne med et år af gangen.

En opholdstilladelse kan kun være gyldig indtil 3 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Hvis dit pas har kortere gyldighed end den i øvrigt mulige opholdsperiode, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelses længde er kortere, end den normalt kunne være. Når du har fået fornyet dit pas, kan du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse – dog tidligst 3 måneder inden din tilladelse udløber.

Læs mere om kravet til dit pas

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

Ansøgning om forlængelse som medfølgende familiemedlem på Færøerne kan indgives ved Politiet på Færøerne eller ved Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Det er SIRI som behandler din ansøgning.

Du kan finde ansøgningsskemaet (FO2) under ”sådan ansøger du” fanen på toppen af denne side.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig, eller det familiemedlem, der er arbejdstager.

På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Du skal vedlægge

Afsæt gerne

30 minutter

til at udfylde ansøgningen

1 person 

 Du udfylder selv ansøgningsskemaet

På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema FO2. 

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

Hent print selv skema FO2 i Word-format         Hent print selv skema FO2 i pdf-format

Du ansøger på Færøerne

Du kan indgive ansøgningen til politiet på Færøerne.

Du kan også sende ansøgningen til SIRI.

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.

Du kan finde oplysning om, hvordan du skal forholde dig, mens du venter på svar her.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI